Der er så dejligt ude på landet - ikke mindst med staldvinduer og -døre fra Panorama. Høj kvalitet, fantastisk holdbarhed, vedligeholdelses- og betjeningsvenlige og ikke mindst - elegante og kønne at se på samt perfekte for det inde miljø.

Staldvinduer
Panorama staldvinduer leveres med 2 gange 4 mm termoglas, der gør termoruderne ekstra stærke, hvis hesten har lyst til at gnubbe sig lidt. Der er mulighed for rustfri beslag på hele sortimentet.

Farver og mål
Alle staldprodukter leveres i to gennemfarvede plastkvaliteter, hvid eller grå, så der er alle muligheder for at indpasse staldvinduerne i det æstetiske miljø. Ydermere kan alle farvevarianter leveres med tilhørende sålbænke i plast. Som standard leveres alle vinduer med grå tætninger, men kan også leveres i sort.

Vinduerne kan leveres i de individuelle mål du ønsker, men Panorama staldvinduer leveres i 9 standardstørrelser som vist på bagsiden.

Alle vinduer har indadgående ramme, der åbnes foroven, hvilket giver god og sund ventilation til dyrene, uden træk. Alle modeller kan selvfølgelig også leveres med fast karm, hvis de ikke skal kunne lukkes op. Staldvinduerne er ekstremt solide og vejrbestandige - hvilket dog ikke er gået ud over det elegante design.
 
Panorama stalddøre - hel eller halvdør
Alle udvendige stalddøre leveres med 5-punkts lås og aluminiumsbund, så ubudne gæster holdes udenfor. Styrken sikres af 2 gange 4 mm glas eller isoleret fyldning og er inklusive greb og cylindere. Indvendige døre leveres med étpunktslås og greb, men uaflåselige.
Panoramas halvdør er garanteret tæt. Døren er udadgående, hvor den oplukkelige ramme er indadgående. Du kan frit vælge mellem glas eller fyldning. Standard er ekskl. cylinder.

Staldmiljø fra Panorama - det sikre valg
Du vil opleve et staldmiljø af høj kvalitet, og vi levere efter Danmarks korteste leveringstid. Panorama staldmiljø forhandles af trælast- og tømmerhandlere.

Staldmiljø